Jeg har lært dansk i cirka...2.5 år, tror jeg. Det er svært at sige præcis hvor længe, fordi jeg gjorde en store pause på begyndelsen. Til denne tid måtte jeg endnu bruge meget tid for at lære tysk (mit første fremmede sprog), og jeg syntes, at det var bedre at kunne ét sprog temmelig godt end to kun halvvejs, og derfor, når jeg manglede tid, måtte jeg desværre tage den fra dansk. Men i løbet af tiden blev mit tysk godt nok, og havde en så stor en præsens i min dagligdag at jeg ikke mere var nødt til at lære det "aktivt" som tidligere, og jeg derfor kunne vende min opmærksomhed til en meget højere grad til dansk.
Alt i alt fandt jeg dansk et meget lettere sprog end tysk--udtalen er noget sværere, men grammatikken er meget nemmere, og der er også mange fælles (eller rettere sagt lignende) ord i begge sprog--men det er også meget sværere at finde gode læreressourcer, og så gjorde jeg fremskridt ikke så hurtigt som da jeg lærte tysk. Men ikke desto mindre arbejdede jeg gennem alle de (fire) lærebøger, jeg kunne finde, gjorde anvendelse af de forskellige internet-ressourcer der eksistere, og så og lyttede til danske nyheder så ofte som muligt. Jeg læste også flere danske romaner og korte historier, og forsøgte at skrive noget af og til på sproget.
Og alt det har haft dettes virkning. Nu kan jeg læse sproget temmelig godt, og jeg kan forstå det mundtlige sprog, sålænge det ikke er mumlet så stærkt (desværre er det ofte mumlet temmelig stærkt
). Og jeg kan skrive det nu uden a tøve, selvom jeg stadigvæk laver mange fejl. Men jeg har desværre ikke meget øvelse med at tale sproget aktivt (i hvert fald med et andre mennesker); jeg holder ofte en indre monolog på sproget, men det er jo næppe en rigtig erstatning for a have en samtale.For 2-3 måneder siden lykkedes det mig dog at tilbringe en uge i Danmark (og også to dage i Flensborg umiddelbart før det, som jeg brugte som opvarmningstid). Og trods nogle problemer på begyndelsen, vant jeg mig temmelig hurtigt på at tale sproget. Og trods de mange beretninger at danskere altid skifter over til engelsk når en udlænding prøver at tale dansk med dem, talte ethvert menneske kun dansk med mig (undtagen en eneste kindve, der insisterede på at tale engelsk til mig, selv om hendes engelsk var rigtig, rigtig dårligt--hver sætning bestod kun af et substativ og et verbum, og intet andet--og hun havde åbenbart ingen problemer med at forstå mit dansk). Det var altså en stor opmuntring, og også en god lejlighed at øve mig på at tale.
Men en uge er jo endelig kun en uge, og det er usandsynligt, at jeg skal nå at rejse til Danmark igen i den nære fremtid. Jeg håbede at det ville være muligt for mig at flytte til Nordtyskland i et år om efteråret, hvad der ville gøre det meget lettere at besøge Danmark (og ville i det mindste gøre det muligt for mig at bruge Det Danske Bibliotek for Sydslesvig ), men det ser nu mindre sandsynligt ud. Derfor bliver fremtiden for min danske sprogudvikling uklar. Jeg bragte mange danske bøger tilbage med mig fra Danmark, og jeg fortsætter at se danske nyheder på internettet og at skrive noget på sproget af og til, men det mundtlige sprog forbliver et problem. Det var meget vigtigt for min tyske læreprocess at regelmæssigt deltage på diskussionsgrupper på sproget, men sådan noget findes der slet ikke for dansk hvor jeg nu bor; jeg kan slet ikke finde en enkelte dansker. Altså er min sproglige udvikling kommet op mod en stor barrier.
Jeg har længe tid tøvede med at begynde et tredje sprog. Jeg begyndte ikke at lære dansk indtil jeg var sikker, at mit tysk i alle hensyn var godt nok, at det ikke ville negativt påvirkes af det andet sprog, og jeg ville hellere vente med end tredje sprog, indtil jeg er sikker, at omstændighederne er det samme med hensyn til dansk. Men tvangen til at begynde noget nyt bliver stærkere og stærkere, og jeg ved, at der er kun så meget jeg kan gøre at forbedre it dansk i øjeblikket. Samtidig vil jeg overhovedet ikke "opofre" mit dansk for et tredje sprog; det er stadigvæk min mening, at når der opstår en konflikt mellem sprogene, så må den afgøres til fordelen af det tidligere.
Så står ting til dette tidspunkt. Ærligt talt ville jeg engang ikke have troet, at jeg at det ville lykkes mig at gøre så mange fortskridt med de få ressourcer, der står mig til rådighed, men så har jeg alligevel fundet en grænse, som i hvert fald i øjeblikket ikke kan overskredes. Hvad mon passere i fremtiden...?
Denmark (Danmark)
Try to get some good audio books or something similar to get used to it.