Det er min erfaring, at hvis man taler til danskere på dansk, vil de altid svare på dansk, selvom ens dansk ikke er perfekt. Mit dansk var sikkert langt fra perfekt da jeg var i Danmark, men jeg havde slet ingen problemer med at få andre mennesker til at tale dansk med mig (der var kun én undtagelse--en medarbejdere på biblioteket der så på mit pas, og så derved at jeg kom fra den engelsktalende verden, og ville derfor ubetinget tale til mig på engelsk, selvom hendes engelsk var absolut
forfærdeligt). Men de vil også sandsynligvis antage, at kendsgerningen, at du overhovedet kan tale dansk, betyder at du sikkert allerede bor permanent i Danmark, fordi det er åbenbart dybt indgraveret i verdensanskuelsen af danskerne, at folk, der ikke bor i Danmark, aldrig ville eller kunne lære dansk.
Hvad der angår en eventuel indblanding af svenske ord--der er mange svenske ord, der ikke er så
sædvanlige på dansk, men forekommer stadigvæk i en literarisk eller dialektisk kontekst, så det er derfor muligt, af man kunne alligevel forstå dig. Jeg formoder at den svenske udtale af visse ord ville nok være en meget større problem, fordi der er mange ord, der skrives næsten identisk (eller er i hvert fald meget let at identificere) i begge sprog, men som udtales meget anderledes (f.eks den danske "skive [ski:ʊʊ] versus den svenske skiva [ɧi:va]). Du må derfor huske at udtale
begyndelsen af ord meget klarer, men sluge
enden, og ikke omvendt, som på svensk! Men heldigvis gælder reglen i begge sprog, at et ord aldrig skal udtales som det skrives.