Denmark (Danmark)24-03-2006 00:38:01
Spuckbeutel
Verden er kørt af sporet, men i virkeligheden er det ikke specielt svært at blive lykkelig.
DE SKAL BLOT KØRE ud i lufthavnen og gå hen i den gamle Terminal 2. De ved, dér hvor der lugter af gammel Gammel Dansk og svenske weekendkufferter med strafporto. Og der skal De finde skiltet med ‘Atlantic Airways’ smukke blå-røde fuglesymbol, og nedenunder skiltet vil der sidde en ung mand med et tillidsfuldt smil og klare, havgrønne øjne, og disse øjne skal De kigge ind i og sige:
»Goddag. Jeg vil gerne købe en billet til den næste flyver.«
Og så skal De betale for denne billet og sætte Dem til at vente. Hvis De er heldig, vil De snart efter blive kaldt ombord i én af selskabets topmoderne BAe 146-200 maskiner med plads til 83 passagerer og en besætning på seks tjenstivrige luftfartsfunktionærer. Det er en enestående besætning, og det er en enestående flyver – lidt ligesom at overvære en Miss World-konkurrence inden i en hvid cigar med fire kraftfulde jetmotorer – og der er servering hele vejen ud over Atlanten, lige indtil De mærker asfaltens temperamentsfulde omfavnelse af de heldigvis uhyre robuste hjulpar på cigarens bug. Og da ved De, at De er kommet frem.
DE BEHØVER IKKE ENGANG AT SE ud ad vinduerne. De kan sandsynligvis heller ikke se ud ad vinduerne, for der vil være tåget dér, hvor De er kommet hen. Eller finregn. Eller både og. Man er ikke fedtet med vejrtyperne heroppe.
Men De vil dufte det, når Miss World åbner døren og slipper den lokale luft ind i kabinen, og det vil være som at blive aet indvendigt af en kølig fjer, og Deres krop vil rejse sig helt af sig selv og dykke ud i lyset, og De vil stå på landingsbanen og kigge op i al det hvide og tænke ved Dem selv, at det her var en god ide. En rigtig god ide.
OG I ANKOMSTHALLENS CAFETERIA vil De for 22 kroner købe en lille bakke pomfritter med eddike og soya på, og det vil være de mest erfarne pomfritter, De nogensinde har smagt, og De vil kunne smage generationer af hedengangne pomfritter i disse pomfritter, hele pomfrittens genom vil være til stede i disse friturestegte kartoffelstængler, og omsider vil de forstå, hvad selve meningen med pomfritten i virkeligheden er.
OG SÅLEDES ER FÆRØERNE. Thi det er dértil, De er ankommet. Landet hvor alting forklares, hvor brikkerne omsider falder på plads, og hvor De faktisk kan se omridset af dét, De for længst havde glemt.
Jeg var der i begyndelsen af ugen. Og jeg opdagede pomfritterne for sent, for jeg smagte dem først, da jeg ventede på flyveren hjem. Men til gengæld prøvede jeg bussen ind til Tórshavn, som kører gennem en undersøisk tunnel på 4.978 meter, og det er en smal tunnel – og stejl og dunkel – og man behøver faktisk ikke andre kørende forlystelser foreløbig, når man kommer ud på den anden side.
OG HOVEDSTADEN ER ROLIG sådan en søndag eftermiddag. Helt, helt rolig. Rolig på samme måde som en mæt kat på en radiator – men radiatoren er slukket, og det gør ikke noget, for dynerne er varme på hotellet, og der er ikke andet at lave.
Heller ikke om mandagen, selv om centret åbner klokken ni. Og nu er center sådan et stort ord, og SMS-Centret er iøvrigt under ombygning, men de fleste butikker åbner ved ti-tiden, og der er knaldtilbud i Deres, hvor de har et helt bord med tøj til ti kroner. Og der er Burger King. Og i biografen viser de Peddersen & Findus og Nissemaskinen. Og der er rigtig mange pizza-restauranter. Og to cafeer, hvoraf den ene tillige er galleri. Og færgen til Island. Og butikken på havnen, hvor jeg købte en udstoppet ravn. Og sneen der smager af havskum. Og der eksisterer virkelig mennesker med lyseblå øjne. Og jeg ved, det lyder tåget, men jeg beder Dem indtrængende:
Tag Deres elskede og flyv til Færøerne og bliv lykkelig nu i dag. For der er ikke noget. Og det er på den helt rigtige måde.
Men køb en lille bakke af de der pomfritter.
Anders Lund Madsen
Kilde: http://www.urban.dk/apps/pbcs.dll/misc?url=/templates/template4_ovr.pbs&Category=URBAN&Profile=1048
Norway (Norge)
Sweden (Sverige)
Faroe Islands (Faroe Islands)
Grimt, fordi accentet er lige så fladt som landet selv, og fordi alle ordene ligger aller bagerst i halsen.
Men sjeikurin hjá mær er føroyingur, tí royni eg at læra meg føroyskt. Og eg eri í gongd við at búseta meg í Føroyum (Hoyvík)
Turkey (Türkiye)
And now I am going to live up there - great!
Mexico (México)